Tibetansk Spaniel, også kaldet tempelhund,er i flere tusinde år blevet opdrættet i de tibetanske templer og paladser, hvor den havde flere funktioner: Dagen kunne den tilbringe delvis i ærmet i munkens kutte, hvor den var en nyttig varmekilde, dels kunne den opholde sig på klostermurene, hvor den holdt udkig efter det derude i horisonten (de ser godt – og langt), så de kunne varsle munkene og de store mastiffer, hvis nogen nærmede sig. Også i dag elsker de at opholde sig højt.
Tibberne blev også brugt som ”varmedunk” i sengen.
Nærkontakt med mennesker dag og nat gjorde det nødvendigt, at hundene havde et overordentligt kærligt og venligt væsen, hvilket de stadig har. En Tibber vil helst være nær sit/sine mennesker hele døgnet, det er en ideel lille hjerteven, lærenem, hengiven, kærlig og altid i godt humør. Dens fantastiske tolerence gør den til en ideel familiehund, der er nem at sætte sammen med næsten alle mennesker og dyr, bare de tager tilbørlig hensyn til, at det ER en lille hund – af kongelig byrd (næsten).
Da det er en selvsikker hund, har den normalt ikke problemer med at være alene hjemme. Omvendt forventer den at blive betragtet som et fuldgyldigt familiemedlem. - Den har en næsten kongelig værdighed, som den må få lov at beholde, for at være en helt rigtig Tibetansk Spaniel! Værdifuld har den altid været, som sagt er det en meget gammel race og den er ikke ændret væsentlig, - heldigvis, for det betyder, at det er en sund og robust lille hund, både fysisk og psykisk.
|